onsdag den 5. februar 2014

En fantastisk dag

Dagen startede kl 7.05 så forlod vi campingpladsen, med madpakker og kaffe ... Og lidt kogegrej til frisk kaffe senere.
Målet var ishotellet i Jukkasjarvig. 203 km en fantastisk køretur alt imens dagen gryede. De smukkeste træer, dækket med så meget sne, de bøjede sig mod jorden, et smukt syn. Heldigvis var vi så heldige flere gange, at vi så rensdyr, jeg bliver aldrig træt af at kikke på disse smukke dyr. Ishotellet var noget helt for sig, et flot skue, og helt sikker et flot stykke arbejde . Der var koldt derinde, jeg var glad for at jeg ikke skulle sove derinde, tro det, der er altid fuld belagt.

På tilbagevejen, fulgte vi et skilt, med en elgfarm, indtil nu havde vi kun set nogle få stykker, og på afstand, så det ville være dejligt at komme helt tæt på. Vi kørte de ekstre 26 km, bare for at finde ud af der var lukket. Nå tilbage igen, men vi så bare flere rensdyr. På et tidspunkt, var det meget nødvendigt gor os at finde et toilet   Vi piger kan jo ikke sidde i en snedrive, endelig fant vi et sted, før jeg fik set mig om, smuttede Lillian ind på toilettet , ah... Der er en dør mere til et handikap toilet, med automatisk døråbner, såååå.. Jeg trykkede på knappen, og hvad skete der !!!!! Ups døren ind til toilettet hvor Lillian sad gik op, og hun sad til fuld skue ud til vejen....... Jeg havde ikke set hun var på de handikappede toilet, og hun havde ikke låst døren... UhA dada ja det må jeg så høre for, det skal retfærdigvis siges Lillian havde fået bukserne på.  .... Smiler... Nå efter vores grineflip, fortsatte vi mod Jokkmokk, der var åbning af vintermarked kl 17.30 vi nåede det et kvarter før tid.efter en køretur på 490 km.

Det var en meget speciel oplevelse at være med til, der var taler og samer sang og unge der dansede Streets dans. Der blev overrakt en gave til ham vi altid ser på billedet, med sit rensdyr, jeg kan ikke huske hans navn, men han har været med i 35 år. Det er nr. 409 gang der afholdes vintermarked, så der er mange traditioner. Det var slut ca 18.30 så tog vi tilbage til campingpladsen, efter en lang og begivenrigs dag. Jeg håber i nyder billederne, der er mange flere hvor de kommer fra.

1 kommentar:

  1. Hej til jer alle, det er dejligt at se så meget i har oplevet i dag, det er så godt for jer at temperaturen ikke er over 40 gr.
    Vi glæder os til i kommer hjem, så vi kan se den billedserie i har taget.
    Knus til jer alle fra Rødekro, og et ønske om resten af turen bliver lige så god.

    SvarSlet